Teknopsykologi

Hvad er Teknopsykologi?

Indenfor det seneste årti er menneskers brug af digitale enheder såsom smartphones, tablets og computere eksploderet. Der udvikles en masse spændende digtalt indhold i form af sociale medier, digitale platforme og apps, og de digitale skærme er blevet en naturlig del af livet, både hvad angår arbejde, skole, fritid, familie og intime relationer. Som følge heraf opstod begrebet teknopsykologi, som handler om at forstå hvordan teknologien påvirker menneskers psyke ud fra psykologiske teorier. 

Som du nok allerede har regnet ud, er ordet teknopsykologi en kombination af ordene af teknologi og psykologi. Teknopsykologi er et paraplybegreb som dækker over de mange måder hvorpå teknologi påvirker den menneskelige psyke. Det kunne f.eks. være undersøgelsen af, hvordan digitale enheder påvirker menneskers

Hvad er uhensigtsmæssig brug af digitale enheder?

Overordnet set kan brug af digitale enheder beskrives som uhensigtsmæssig, når det har en negativ indvirkning på dit liv. Den negative indvirkning er oftest forbundet med et overdreven brug af digitale enheder gennem en længere periode, som bl.a. kan medføre tab eller underudvikling af kompetencer, kan have negative konsekvenser for dit velvære, og det kan forhindre dig i at leve det liv du ønsker.   

Tab/underudvikling af kompetencer

      Den negative effekt af at sidde lang tid foran skærmen er i høj grad forbundet med det, man ikke gør. Man interagerer ikke med andre mennesker ansigt til ansigt, man bevæger sig ikke, da man er fysisk inaktiv, og man indgår ikke i aktiviteter med mulige udviklingspotentialer. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være udviklingspotentiale i at anvende digitale enheder, men bruges skærme i for høj grad kan det medføre tab eller undervikling af kompetencer.

 

Hvis det er blevet en vane at bruge digitale enheder som en udvej fra sociale eller akavede situationer, kan det blive svært at lære eller genvinde troen på, at man kan håndtere disse situationer på anden vis. Eksempelvis vil den 5-årige tabletglade Line, som har svært ved det sociale, gå glip af begivenheder med et stort udviklingspotentiale, hvis hun altid sidder alene med sin tablet til familietræf. På samme måde kan man frygte for den universitetsstuderende Niels‘ sociale kompetencer, hvis han ikke får ændret sine digitale vaner. 

Bruges digitale enheder vanligt til at regulere følelser, kan det medføre en uhensigtsmæssig ensidig måde at regulere følelser på, hvilket kan have negative konsekvenser for en persons evne til at mentalisere og være social. Eksempelvis vil Andrea der lever et dobbeltliv på de sociale medier, sandsynligvis finde det sværere at regulere sine følelser, desto længere hun lever sit dobbeltliv. 

Negative sundhedsmæssige konsekvenser 
Hyppige negative konsekvenser af at have et stort brug af digitale enheder er at man trækker sig fra betydningsfulde relationer, man udvikler usunde mad- og søvnvaner, og man bliver inaktiv. Dette kan bl.a. lede til ensomhed og depression, tab af sociale kompetencer, negative tanker og vægtøgning mm. Det kan ligeledes resultere i, at man stopper med at investere tid og energi i sig selv i form af uddannelse, sociale relationer, familie eller karriere. 

Forhindrer dig i at leve det liv du ønsker
Et uhensigtsmæssigt brug af digitale enheder kan forhindre dig i at leve det liv du ønsker. Nogle har et ønske om at tage sig en uddannelse, få et job og måske stifte familie, men oplever at et overdrevent brug af digitale enheder besværliggøre dette. Har man eksempelvis spillet computer i 50 timer om ugen i et år, kan man have mistet nogle af de sociale kompetencer det kræver at gå på en uddannelse eller møde en potentiel partner.

Hvad er ComputerSpilsafhængighed?

Computerspilsafhængighed blev i 2019 anerkendt som en officiel diagnose af verdens sundhedsorganisation (WHO). I WHO’s beskrivelse defineres computerspilsafhængighed –  gaming disorder på engelsk – som et mønster af fast eller gentagen spilleadfærd, hvor en person:

 

  1. Oplever en forringet kontrol (f.eks. over hvor ofte og hvor længe der spilles).
  2. Prioriterer spillet over andre interesser og aktiviteter i livet.
  3.  Fortsætter eller øger tiden brugt på computerspil på trods af negative konsekvenser.

Da computerspilsafhængighed er en ny diagnose, er der endnu ikke en fasttømret beskrivelse af diagnosens symptomer. Dabeco (dansk behandling for computerspil- og onlineafhængighed) beskriver computerspilafhængighedsymptomerne på 4 parametre.

Det psykologiske parameter

  • Dalende akademisk interesse
  • Depressiv tænkning og tristhed
  • Angstlignende symptomer
  • Dalende kreativitet og fantasi
  • Frustration og irritabilitet
  • Lyver om sin gøren og laden

Det adfærdsmæssige parameter

  • Passivitet
  • Vredesudbrud, fx hvis vedkommende afbrydes i et spil
  • Pjækkeri
  • Dårlig personlig hygiejne
  • Dårlige kostvaner og inaktiv livsstil

Det sociale parameter

  • Skifte af venner fra virkelige relationer til onlinevenner
  • Foretrækker isolation frem for fællesskab

Det fysiologiske parameter

  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Stress

Er du interesseret i at vide mere om computerspilsafhængighed, kan du læse WHO’s beskrivelse af lidelsen i ICD-11, som er WHO’s liste over somatiske og psykiske lidelser.

Læs mere om computerspilsafhængighed her

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.